Billed- og lydformater: HD, 4K, HDR og surround

4K UHD har 3840 × 2160 pixels, fire gange så mange som Full HD (1920 × 1080). Billedet i en stream bestemmes dog af mere end opløsningen: bitrate, codec, HDR og lyd spiller også ind, og enheden skal kunne afspille formatet.

Opløsning: HD, Full HD, 4K og 8K

Opløsning angives som antal pixels i bredden × højden. Bogstavet p i fx 1080p står for progressiv afvikling, hvor hele billedet vises i hver ramme.

Betegnelse	Pixels	Antal pixels i alt	Gange Full HD
HD (720p)	1280 × 720	921.600	0,44
Full HD (1080p)	1920 × 1080	2.073.600	1
4K UHD (2160p)	3840 × 2160	8.294.400	4
8K UHD	7680 × 4320	33.177.600	16

Kilde: Wikipedia, Display resolution standards. Kolonnen med antal pixels og forholdstallene er regnet ud af redaktionen.

Er 4K bedre end HD?

Med flere pixels kan billedet rumme flere detaljer. Om man ser forskellen, afhænger af:

• Skærmens størrelse og afstanden til den. På en lille skærm eller på lang afstand er forskellen sværere at se.
• Kildematerialet. Er indholdet optaget eller mastered i lavere opløsning, får det ikke flere detaljer af at blive vist på en 4K-skærm.
• Bitraten. En 4K-stream med lav bitrate kan se mere komprimeret ud end en Full HD-stream med høj bitrate.
• Udstyret. Skærm, afspiller og app skal alle understøtte formatet, og forbindelsen skal kunne bære den højere datamængde. Se dataforbrug og båndbredde.

Forskellen på 2K og 4K

Betegnelsen 2K er løs og bruges om billeder med ca. 2.000 pixels i bredden. Ofte betyder den 1920 × 1080, men i digital biograf er DCI 2K 2048 × 1080. På samme måde findes to former for 4K: 4K UHD til tv (3840 × 2160) og biograf-standarden DCI 4K (4096 × 2160).

Hvilke streamingtjenester har 4K?

Siden nævner ingen tjenester, fordi udbuddet ændrer sig, og fordi det kan variere mellem abonnementer og titler. Hos en udbyder kan man se efter:

• om den enkelte titel angives i 4K eller UHD,
• om højeste opløsning hører til en bestemt abonnementstype,
• om appen på ens tv eller afspiller understøtter formatet, og
• om internetforbindelsen er hurtig nok.

Billedfrekvens

Billedfrekvensen angiver, hvor mange billeder der vises pr. sekund (fps). Film optages traditionelt med 24 billeder i sekundet, mens tv i Europa har brugt 25 billeder (50 halvbilleder) i sekundet. Højere billedfrekvenser som 50 eller 60 fps giver mere flydende bevægelser, men kræver også flere data.

HDR: mere end opløsning

HDR (high dynamic range) handler ikke om flere pixels, men om hvordan lysstyrke og farver kodes. Standard dynamic range (SDR) er begrænset til ca. 100 nits og farverummet Rec. 709, hvor HDR-formater kan repræsentere ca. 1.000–10.000 nits og et bredere farveområde. Indhold bliver ofte mastered til 1.000–4.000 nits. Et nit er en lysstyrkeenhed (candela pr. kvadratmeter). HDR gør ikke selve skærmen lysere. Den skal kunne vise det, signalet indeholder, og det varierer fra model til model.

HDR10 bruger 10 bit pr. farvekanal, hvilket giver 1.024 trin mod 256 ved 8 bit og dermed jævnere overgange.

Format	Kort om formatet
HDR10	Åben standard, annonceret 27. august 2015. Bruger 10 bit og statiske metadata, dvs. samme indstillinger for hele videoen.
HDR10+	Bygger på HDR10 og tilføjer dynamiske metadata, så billedet kan justeres scene for scene.
Dolby Vision	Introduceret i 2014. Licenseret format med dynamiske metadata og i nogle profiler op til 12 bit. Nogle profiler kan falde tilbage til HDR10.
HLG	Format til tv-udsendelser uden metadata, delvist bagudkompatibelt med SDR.

Et HDR-mærke på en skærm viser, at den kan modtage HDR-indhold. Det siger ikke noget om, hvor godt skærmen gengiver det.

Codecs og komprimering

Video skal komprimeres for at kunne streames. Det gøres med en codec. De tre mest omtalte er:

• H.264 (AVC): første version færdig i maj 2003, meget udbredt.
• HEVC (H.265): godkendt 13. april 2013. Komprimerer ca. 25–50 pct. bedre end AVC ved samme kvalitet og understøtter opløsninger op til 8192 × 4320.
• AV1: frigivet 28. marts 2018 af Alliance for Open Media og royaltyfri.

En codec er altså forskellig fra opløsningen: Den bestemmer, hvor mange data der skal til for at vise billedet, og enheden skal kunne afkode den. Teknikken forklares under sådan virker streaming.

Bitrate: opløsning er ikke kvalitet

Bitraten er antallet af bits pr. sekund, der overføres. To videoer i samme opløsning kan se forskellige ud, hvis bitraten er forskellig, fordi lav bitrate giver mere komprimering. Typiske fejl er blokke i flader, trinvise overgange i skygger og sløring i hurtige bevægelser.

Opslagsværket Wikipedia nævner som eksempler på bitrater i andre sammenhænge, at DVD højst bruger ca. 9,8 Mbit/s, HDTV typisk ca. 8–15 Mbit/s og 1080p på Blu-ray højst ca. 40 Mbit/s. Det er ikke normer for streaming. Hver Mbit/s svarer til 0,45 GB i timen, se dataforbrug.

Lyd: stereo, surround og objektbaseret lyd

• Stereo: to kanaler, venstre og højre.
• 5.1: fem fuldtonekanaler og en kanal til lave frekvenser (subwoofer): front venstre, center (dialog), front højre og to surround-kanaler. Tallet efter punktummet står for den ene lavfrekvenskanal.
• 7.1: udvider 5.1, så der er fire surround-zoner, to på siderne og to bagved.
• Objektbaseret lyd: her beskrives hver lyd som et objekt med en position i rummet, og lydsystemet afspiller den ud fra de højttalere, der er til rådighed. Dolby Atmos fra 2012 er et eksempel. Ud over de traditionelle kanaler kan der indgå højdekanaler, som skrives fx 7.1.4 (7.1 med fire højttalere over lytteren). Soundbars med opadrettede højttalere kan give højdeeffekter, og i hovedtelefoner omsætter en bearbejdning lydobjekterne til virtuel rumlyd.

For at høre surround kræver det, at lydsporet findes i formatet, at afspilleren eller appen kan sende det videre, og at lydsystemet kan gengive det. Mangler et led, afspilles lyden normalt i et enklere format, fx stereo.

Lydkvalitet: tabsgivende og tabsfri

• CD-lyd bruger 44,1 kHz, 16 bit og 2 kanaler, hvilket giver 1.411,2 kbit/s i ukomprimeret form (1,4112 Mbit/s).
• Tabsgivende lydformater som MP3 (standardiseret i 1993) fjerner lyddetaljer, som man formoder ikke høres. Wikipedia nævner 128–160 kbit/s som mellem niveau og 320 kbit/s som højeste niveau i MP3-standarden.
• Tabsfri komprimering, fx FLAC, formindsker filen uden at miste data. Lyden er identisk med originalen, når den afkodes. Størrelsen bliver typisk 50–70 pct. af den ukomprimerede.

Tabsfri CD-lyd ligger dermed et sted mellem ca. 0,7 og 1,0 Mbit/s, hvilket svarer til ca. 0,3–0,4 GB i timen. Om forskellen kan høres, afhænger af materialet, udstyret, omgivelserne og lytteren. Se også musik, podcasts og lydbøger.

Hvad får man så?

Formatet i en stream er resultatet af flere led: indholdets kvalitet, abonnementet, appen, afspilleren, forbindelsen, skærmen og lydsystemet. Hos udbyderen angives formater som 4K, HDR eller Dolby Atmos ofte ved den enkelte titel. Fører et af leddene ikke formatet videre, vises eller høres et enklere format. En ordforklaring til begreberne findes i streaming-ordbogen, og et overblik over hele guiden på forsiden.