Musik, podcasts og lydbøger som streaming

Musik, podcasts og lydbøger streames på samme måde som video: Data sendes løbende til en app, som afspiller dem, mens resten hentes. Lyd kræver langt mindre båndbredde end video, men teknikken, kvalitetsvalgene og rettighederne har mange af de samme træk. Siden gennemgår, hvordan lydstreaming virker, hvad kvalitetsniveauerne betyder, hvorfor hentede numre er en licens, og hvilke lydtjenester bibliotekerne udbyder. Den peger ikke på bestemte tjenester.

Sådan virker lydstreaming

Lyden er på forhånd kodet med en codec, der pakker den sammen til en lille datastrøm. Appen henter strømmen i korte stykker og lægger dem i en buffer, så afspilningen kan fortsætte, selv om forbindelsen svinger et øjeblik. Ligesom ved video kan lyden være kodet i flere kvaliteter, så afspilleren kan skifte til en lavere eller højere bitrate undervejs. Det kaldes adaptiv bitrate.

Teknikken er beskrevet nærmere under Sådan virker streaming teknisk, og begreberne findes i ordbogen. Er du i tvivl om, hvad ordet streaming dækker, så start med Hvad er streaming?.

Kvalitet: komprimeret og lossless

Tabsgivende komprimering (lossy), som MP3, fjerner information for at gøre filen meget mindre. Lossless-komprimering pakker også lyden sammen, men den oprindelige lyd kan genskabes helt uden tab. FLAC er et eksempel på et lossless-format.

Til sammenligning er CD-lyd ukomprimeret: 44,1 kHz × 16 bit × 2 kanaler giver 1.411,2 kbit/s. Tabellen viser, hvad nogle kendte bitrater svarer til i data pr. times uafbrudt afspilning.

Niveau	Bitrate	Data pr. time (ca.)
MP3, mellemniveau	128–160 kbit/s	58–72 MB
MP3, højeste niveau	320 kbit/s	144 MB
CD-lyd, ukomprimeret	1.411,2 kbit/s	635 MB

Tallene er rene omregninger: 1 Mbit/s i 1 time giver 3.600 Mbit, altså 450 MB. Det faktiske forbrug afhænger af codec og af, om tjenesten skifter kvalitet undervejs. En lossless-strøm er komprimeret og ligger typisk under CD-lydens 1.411,2 kbit/s.

Om forskellen mellem kvalitetsniveauerne kan høres, afhænger af udstyret, lytteomgivelserne og den enkelte lytter. Kvaliteten kan som regel indstilles i appen, ofte særskilt for wifi og mobildata. Regn selv på forbruget med databeregneren, og læs om surroundlyd og andre lydformater under billed- og lydformater.

Offline-hentning er en licens, ikke ejerskab

Når numre eller afsnit hentes til brug uden forbindelse, ligger de typisk krypteret i tjenestens egen app, og kun den kan afspille dem. Det skyldes DRM, tekniske metoder der styrer adgang til beskyttet indhold. Nogle løsninger kræver, at appen af og til kontrollerer licensen online, og hentede filer kan stoppe med at virke, når abonnementet ophører.

Det betyder, at man har adgang til musikken, men ikke ejer den. Derfor kan man ikke flytte hentede filer til en anden afspiller, og et nummer kan forsvinde fra kataloget, hvis licensen til det udløber. Hentes numrene over wifi, belaster det ikke mobilabonnementets data. Hvad der sker ved opsigelse, er beskrevet under opsigelse og rettigheder.

Lydstreaming i Danmark

Ifølge Danmarks Statistiks tabel om brug af internet til private formål havde 85 pct. af de 16–74-årige lyttet til musik via webradio eller streamingtjeneste i 2026. I 2024 var tallet 81 pct. Tabellen kan ses på Statistikbanken.

Musik udbydes ofte både i en gratis version med reklamer og i en betalt version uden. Modellen kaldes freemium. Hvordan sådanne betalings- og reklamemodeller er bygget op, står under abonnementsformer og gratis streaming.

Podcasts: åbne feeds og eksklusivt indhold

En podcast er en serie lyd- eller videoafsnit. Afsnittene ligger typisk som MP3-filer på en webserver og beskrives i en RSS-feed, en XML-fil med oplysninger om podcasten og dens afsnit. En podcast-app tjekker feeden og henter nye afsnit automatisk. Afsnittene kan gemmes lokalt eller streames. Ordet podcast blev til i 2004.

Fordi en åben feed kan læses af mange forskellige apps, behøver lytteren ikke en bestemt tjeneste. Udgivere kan finansiere podcasts med reklamer, abonnement eller støtte fra lytterne. Nogle vælger at gøre afsnit eksklusive for én tjeneste eller for betalende lyttere, og de findes så ikke nødvendigvis i en åben feed.

Lydbøger og e-bøger via biblioteket

Bibliotekerne udbyder digitale tjenester, hvor man kan låne e-bøger og lydbøger. Det er lån, ikke ejerskab. For brugerne er det gratis at låne digitalt via eReolens tjenester. Borger.dk beskriver tjenesterne sådan:

Tjeneste	Indhold
eReolen	E-bøger og lydbøger
eReolen Go	Litteratur til børn og unge. Skolebørn logger ind med et UNI-login fra skolen.
eReolen Global	Engelsksprogede e-bøger, lydbøger og magasiner
Filmstriben	Film til børn, unge og voksne. Kræver, at man er oprettet som bruger på sit lokale bibliotek.

Filmstriben startede i september 2009, og filmene kan kun ses fra danske IP-adresser. Flere biblioteks- og public service-muligheder uden abonnement er samlet under gratis streaming.

Rettigheder bag musikken

Brug af værker på nettet kræver som udgangspunkt tilladelse fra rettighedshaverne. Lovlige lydtjenester bygger derfor på aftaler med dem, og hvordan betalingen fordeles mellem rettighedshavere og kunstnere, afhænger af de enkelte aftaler. Denne side nævner ingen beløb, fordi de ikke er bekræftet. Reglerne om ophavsret og lovlig brug er samlet under ophavsret og lovlig streaming.

Hvor kan man streame en bestemt titel?

Der findes ikke ét sted, der viser alt. Udvalget varierer fra tjeneste til tjeneste og ændrer sig over tid, så den enkelte tjenestes egen søgefunktion viser, hvad den har lige nu. Public service-tjenester og bibliotekernes digitale tjenester er en mulighed uden abonnement. Hvordan man kan genkende lovligt indhold, står under lovlig streaming. En samlet indgang til emnet finder du på forsiden om streamingtjenester.