Streamingens historie: fra realtidslyd til smart-tv

Streaming begyndte i 1990’erne med realtidslyd og -video over internettet. Det blev udbredt, da codecs, bredbånd og abonnementstjenester modnedes i løbet af 00’erne og 10’erne. Siden følger forløbet i hovedtræk og ser særligt på Danmark. Navne på tjenester og virksomheder står kun som historiske fakta og ikke som anbefalinger.

Tidslinje

År	Begivenhed
1993	Et band spiller som den første gruppe live på internettet (24. juni). MP3 standardiseres som ISO/IEC 11172-3.
1995	RealAudio kommer (april). Filendelsen .mp3 vælges (14. juli).
Slutningen af 1990’erne	Fildeling af MP3-filer mellem private opstår i stor skala.
2003	Første version af videocodec’en H.264/AVC er færdig (maj).
2004	TV 2 lancerer TV 2 Sputnik som abonnementstjeneste (6. december).
2005	YouTube grundlægges (14. februar). Den første video lægges op 23. april.
2007	Netflix begynder at streame (16. januar). BBC iPlayer går i luften (25. december).
2008	Spotify lanceres med en freemium-model (7. oktober).
2009	HLS udgives. Filmstriben starter i september.
2010	DR lancerer DR Nu, live-tv på nettet.
2011	Spotify kommer til Danmark (12. oktober).
2012	MPEG-DASH udgives (april). TV 2 Sputnik skifter navn til TV 2 Play (21. maj). Netflix kommer til Danmark (oktober). Dolby Atmos introduceres.
2013	HEVC/H.265 godkendes af ITU-T (13. april).
2014	DR Nu bliver til DR TV (2. juni). Dolby Vision introduceres.
2015	HDR10 annonceres (27. august).
2018	AV1 frigives (28. marts). Portabilitetsforordningen gælder fra 1. april, og geoblokeringsforordningen fra 3. december. Medieaftalen, der afskaffer medielicensen, indgås 28. juni.
2019–2021	Medielicensen udfases. Den er væk ved udgangen af 2021.
2022	EU’s regler om mangler ved digitalt indhold gælder fra 1. januar.
2024	Kulturbidragsloven træder i kraft (1. juli).
2026	Fortrydelsesfunktion for onlineaftaler gælder fra 19. juni.

1990’erne: realtidslyd, MP3 og fildeling

Den 24. juni 1993 spillede et band som den første gruppe live på internettet, og i april 1995 kom RealAudio. Samme periode udviklede lydformatet MP3 sig: Det blev standardiseret i 1993, og filendelsen .mp3 blev valgt i juli 1995. Ved 128 kbit/s er bitraten under en tiendedel af CD-lydens 1.411,2 kbit/s, så filerne bliver små nok til at udveksle over nettet.

I slutningen af 1990’erne opstod fildeling i stor skala, hvor private udvekslede MP3-filer direkte med hinanden. Fildelingen førte i begyndelsen af 00’erne til retssager om ophavsret. Reglerne for, hvad der er lovligt, står under ophavsret og lovlig streaming.

00’erne: video on demand og musikstreaming

I 00’erne kom videodeling og tjenester til indhold på forespørgsel. YouTube blev grundlagt i 2005, og i 2007 begyndte Netflix at streame, samme år som BBC iPlayer gik i luften. Video on demand betyder, at seeren selv vælger, hvornår noget afspilles, i stedet for at følge en fast programflade. Modellerne er forklaret under abonnementsformer.

I 2008 blev musiktjenesten Spotify lanceret med en freemium-model, altså en gratis udgave kombineret med en betalt. Lyd, offline-hentning og podcasts er beskrevet under musik, podcasts og lydbøger.

10’erne: adaptiv streaming, smart-tv og mobil

I 2010’erne kom teknikker, der lader afspilleren vælge kvalitet undervejs over almindelig HTTP-trafik. De to vigtigste er HLS (udgivet 2009) og MPEG-DASH (udgivet 2012). Samtidig kom nye videocodecs: HEVC (godkendt 2013) komprimerer 25–50 pct. bedre end AVC ved samme kvalitet, og AV1 (frigivet 2018) er royaltyfri. HDR og surroundlyd kom med formater som Dolby Atmos (2012), Dolby Vision (2014) og HDR10 (2015). Formaterne er forklaret under billed- og lydformater.

Apps til mobiler og tablets blev udbredt, og smart-tv blev den dominerende tv-type i slutningen af 2010’erne. Hvordan man streamer på tv i dag, står under streaming på tv.

Danmark: public service og de første tjenester

TV 2 lancerede TV 2 Sputnik som abonnementstjeneste i 2004, og navnet blev skiftet til TV 2 Play i 2012. DR lancerede DR Nu i 2010, og den blev til DR TV i 2014. Tjenesten hedder i dag DRTV. Biblioteksfilmtjenesten Filmstriben startede i september 2009. Netflix kom til Danmark i oktober 2012, og Spotify i oktober 2011.

DR’s public service finansieres over skatten, og de fleste af DR’s programmer kan ses på nettet uden betaling for brugeren. Medielicensen blev besluttet afskaffet i medieaftalen af 28. juni 2018 og udfaset i 2019–2021. Den var væk ved udgangen af 2021, og udgifterne betales nu via skatten gennem et lavere personfradrag. Se også gratis streaming.

Kulturbidraget

Kulturbidragsloven trådte i kraft 1. juli 2024, og bidraget beregnes ud fra udbydernes omsætning i det seneste kalenderår. Loven omfatter on demand-audiovisuelle tjenester, der er etableret i Danmark, eller som fra et andet EU-land er målrettet Danmark. Satsen er 2 pct. af omsætningen i Danmark. Investerer en tjeneste under 5 pct. i nyt dansk indhold, betaler den 3 pct. ekstra. Undtaget er tjenester med under 15 mio. kr. i omsætning eller under 1 pct. af brugerne, public service og tjenester til biblioteks- og undervisningsformål. Slots- og Kulturstyrelsen opkræver bidraget, og provenuet går til public service-puljen og til dansk film.

Danmark i tal

Danmarks Statistik opgør brugen af internet til private formål for de 16–74-årige. Tabellen viser procent for hele landet i 2024 og 2026.

Aktivitet	2024	2026
Lyttet til musik via webradio eller streamingtjeneste	81	85
Streamet tv-programmer fra tv-stationer, live eller optaget	79	80
Streamet film og serier fra kommercielle udbydere	76	77
Set videoindhold fra delingstjenester	81	88

Kilde: Danmarks Statistik, tabel BEBRIT09.

Danmarks Statistik belyser også betaling for streaming i publikationen It-anvendelse i befolkningen.

Nyheder om streaming: reglerne de seneste år

Flere af de nyere ændringer handler om rettigheder frem for teknik:

• Portabilitet (2018): Fra 1. april 2018 kan man bruge sine betalte onlineindholdstjenester under midlertidigt ophold i et andet EU-land, som hjemme og uden ekstragebyr.
• Geoblokering (2018): Geoblokeringsforordningen gælder fra 3. december 2018, men den gælder ikke for audiovisuelle tjenester.
• Mangler ved digitalt indhold (2022): Fra 1. januar 2022 gælder EU’s regler om mangler ved digitalt indhold, og de er gennemført i dansk ret.
• Fortrydelsesfunktion (2026): Fra 19. juni 2026 skal aftaler indgået online have en let tilgængelig fortrydelsesfunktion. Den er til fortrydelse og ikke til opsigelse, og den gælder, så længe fortrydelsesretten ikke er bortfaldet.

Reglerne er forklaret nærmere under opsigelse, fortrydelsesret og prisændringer. Begreberne fra tidslinjen findes i ordbogen, og en oversigt over alle emnerne står på forsiden om streamingtjenester. Teknikken bag er samlet under Hvad er streaming? og Sådan virker streaming teknisk.

Tidslinjen bygger bl.a. på Wikipedia om streaming media og Wikipedia om medielicensen.