Ophavsret og lovlig streaming

Lovlig streaming betyder, at indholdet vises med rettighedshavernes tilladelse. Brug af værker på nettet kræver som udgangspunkt en sådan tilladelse, oplyser Kulturministeriet. Tjenester, der udbyder film, serier, tv og musik lovligt, har aftaler (licenser) med dem, der ejer rettighederne. Ulovlige tjenester har ikke.

Siden er generel information og ikke juridisk rådgivning. Kulturministeriet (kum.dk), retsinformation.dk og borger.dk har uddybende oplysninger.

Hvad ophavsret betyder for streaming

Ophavsret gælder alle slags værker på nettet, herunder film og musik. Brug af et værk kræver tilladelse fra rettighedshaveren, medmindre en lovbestemt undtagelse gælder, fx reglerne om kopiering til privat brug. Ophavsretsloven gælder som lovbekendtgørelse nr. 1093 af 20. august 2023 med senere ændringer.

Midlertidige kopier

Når et indhold streames, ligger dele af det typisk midlertidigt i enhedens hukommelse, mens det afspilles. Teknikken er forklaret under sådan virker streaming teknisk. Ophavsretsloven tillader midlertidige kopier på visse betingelser, bl.a. at de kun skal gøre en lovlig brug mulig (§ 11 a). Loven siger også, at man ikke må fremstille eksemplarer på grundlag af en ulovlig gengivelse eller en omgået teknisk beskyttelse (§ 11, stk. 3).

EU-Domstolen afsagde den 26. april 2017 dom i sag C-527/15, der kaldes »Filmspeler«. Ifølge dommen er midlertidige kopier, der opstår ved streaming fra et websted uden rettighedshaverens tilladelse, ikke omfattet af undtagelsen i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2001/29. Hvilke konsekvenser det har for den enkelte seer, tager siden ikke stilling til.

Lovlige kilder

Lovlig streaming kommer typisk fra disse typer af udbydere:

• tjenester med abonnement eller betaling pr. titel, se abonnementsformer
• public service, reklamefinansierede tjenester og bibliotekernes digitale tjenester, se gratis streaming
• rettighedshavere, der selv stiller indhold til rådighed

Regeringen lancerede i januar 2019 hjemmesiden jegvælgerægte.dk som hjælp til at finde lovligt indhold. Den supplerer bl.a. sharewithcare.dk. Siden tager ikke stilling til, om de to hjemmesider stadig er i drift.

Links og upload

Ifølge Kulturministeriet kræver upload af andres værker tilladelse fra rettighedshaveren. Linking til et værk, der er lovligt gjort tilgængeligt på nettet, er omfattet af en tilladelse til linking. Et link, der omgår begrænsninger og giver adgang, som ellers ikke ville være der, er ikke dækket. Kopispærringer må ikke brydes for at lave kopier.

Kendetegn ved ulovlige tjenester

Ingen enkelt oplysning beviser, at en tjeneste er ulovlig. Flere af følgende forhold samtidig kan dog være tegn på, at kilden ikke har rettighedshavernes tilladelse:

• Nyt indhold, som ellers kun vises hos betalende udbydere eller i biografen, udbydes uden betaling eller til en meget lav engangssum.
• Der er ingen oplysninger om, hvem der driver tjenesten, ingen vilkår, kontaktoplysninger eller klageadgang.
• Siden har mange påtrængende reklamer og omdirigeringer.
• Man skal installere et særligt program, en afspiller eller en browserudvidelse for at se indholdet.
• Man bliver bedt om betalingskortoplysninger til noget, der ellers fremstår gratis.
• Domænenavnet skifter ofte, eller siden efterligner kendte tjenesters udseende.

Lovlige tjenester kan også have reklamer. Forskellen ligger i, om udbyderen har aftale med rettighedshaverne og er åben om, hvem den er.

Sikkerhedsrisici ved ulovlige tjenester

Ud over spørgsmålet om ophavsret kan ukendte streamingsider indebære risici:

• Skadelig software: Falske afspillere, downloads og udvidelser kan indeholde virus eller andet skadeligt.
• Svindel og phishing: Falske log ind-sider eller betalingsformularer kan bruges til at indsamle kortoplysninger og adgangskoder.
• Personoplysninger: Uden vilkår og ansvarlig udbyder er der ingen kontrol med, hvordan oplysninger om brug og enhed bruges.
• Indholdet: Det kan være mangelfuldt, ændret eller uegnet for børn, fordi der ikke er aldersmærkning. Se børn og streaming.
• Manglende klageadgang: Mod en anonym udbyder er det svært at gøre rettigheder gældende. De almindelige regler om fortrydelse, opsigelse og klage står under opsigelse og rettigheder.

Blokering af ulovlige tjenester

Danske domstole har pålagt teleudbydere at blokere adgangen til tjenester, der krænker ophavsretten, fx i 2008, hvor en fogedret og siden Østre Landsret pålagde en udbyder at blokere en fildelingstjeneste. Blokeringen rammer adgangen via de danske teleudbydere, og en blokeret side kan derfor være utilgængelig fra en dansk internetforbindelse.

Licenser, landegrænser og portabilitet

Streamingrettigheder aftales ofte land for land. Derfor kan en titel være tilgængelig i ét land, men ikke i et andet. Biblioteksfilmene i Filmstriben kan fx kun ses fra danske IP-adresser, se gratis streaming.

Portabilitet i EU

Forordning (EU) 2017/1128 gør det muligt at bruge betalte onlineindholdstjenester under midlertidigt ophold i et andet EU-land. Tjenesten skal fungere som hjemme, og udbyderen må ikke opkræve ekstragebyr for det (artikel 1 og 3). Tjenester, der udbydes uden betaling, kan vælge at være omfattet (artikel 6). Forordningen gælder siden 2018.

Geoblokering

Geoblokeringsforordningen (EU) 2018/302 gælder fra 3. december 2018. Den gælder ikke for de områder, der er nævnt i servicedirektivets artikel 2, stk. 2 (forordningens artikel 1, stk. 3), og blandt dem er audiovisuelle tjenester. Audiovisuelle tjenester er altså undtaget fra forordningens regler.

Læs videre

Hvad streaming er, står under hvad er streaming. Hvor meget data streaming bruger, kan regnes ud med databeregneren om dataforbrug, og begreber som codec og bitrate er forklaret i ordbogen. Gå til forsiden om streamingtjenester for hele oversigten.